Search forløbet er et struktureret og værdiskabende samarbejde som sikrer, at både kandidatens og virksomhedens krav og behov afdækkes og indfries:

Profilbeskrivelse:

Præciserer referenceforhold, ansvarsområder samt nøgleopgaver og succeskriterier. Derudover defineres de teoretiske og erfaringsmæssige krav, personlige egenskaber og drivkræfter ved profilen, samt de kontraktlige betingelser og særlige vilkår.

Tiltrækningsstrategi og kommunikation:

Profilen danner baggrund for valg af tiltrækningsform og metodevalg. Kommunikationsvejen til kandidaterne er enten annoncering i medier og databaser eller search. I visse situationer kan en kombination af metoder være det, der sikrer resultatet. Fokus på indhold og opgave er vigtig i forbindelse med valg af åben eller lukket virksomhedsprofilering, og forhold kan tale for eller imod, at virksomhedens navn er kendt.

Kvalificering af kandidater før præsentation:

I den indledende samtale informeres kandidater om virksomhedens historik, planer for fremtiden og opgaven. Der laves en vurdering af kandidatens resultater, erfaringer og faglige kompetencer samt afklares om der er reel interesse og motivation.

Kunde og kandidater præsenteres for hinanden:

Vi er opmærksomme på, at der skal være kemi og motivation hos begge parter. De kandidater, der matcher profilen, præsenteres for kunden. Formålet er at afklare, om kandidaten kan tilføre værdi i virksomheden, og om kandidaten kan få tilfredsstillet sine ambitioner.

Personlighedstest og potentialevurdering:

Afhængig af opgavens karakter sammensættes et test program, hvor dels personlighed og begavelse afdækkes. Resultaterne vurderes, og der konkluderes, om forudsætningerne for gensidig succes er til stede.

Referencer:

Som en del af kandidatvurderingen, indhentes referencer fra tidligere ansættelser. Såfremt kandidaten indstilles til jobbet udarbejdes en skriftlig personrapport.

Annoncering

Er målgruppen af kandidater tilgængelig via annoncering, udvælges relevante medier, elektroniske og trykte, samt kandidat databaser. Vælges annonce er denne også på vores hjemmeside, LinkedIn og Facebook.